Nyhedsredaktion
Europæisk Forår deltager i eTwinninglejr i Grækenland.

På dette års eTwinninglejr i Nea Moudania, Grækenland, modtog de deltagende lærere og studerende undervisning i Europæisk Forår og deltog i et rollespil om beslutningsprocesser indenfor og mellem EUs institutioner.

Studerende der deltager i rollespillet

Hvert år mødes vinderne af eTwinningprojekterne (www.etwinning.net) et solrigt sted i Europa for her at møde deres projektpartnere ansigt til ansigt og deltage i workshops og aktiviteter indenfor forskellige temaer så som: brug af animationsværktøjer, hvordan man udføre videnskabelige eksperimenter og selvfølgelig præsentationer af egne skoler og lande for deres venner. Dette års lejr var henlagt til Nea Moudania, lige udenfor Thessaloniki, og afvikledes fra den 21. til den 25. april.

Under arrangementet havde deltagerne mulighed for at deltage i en særlig workshop om Europæisk Forårs aktiviteter. Denne workshop var især rettet mod de ældste elever og deres lærere. Sylvia Binger fra Europæisk Forårs projektteam præsenterede initiativet og informerede deltagerne om de forskellige aktiviteter der finder sted over hele Europa.

Deltagerne overværede derefter et foredrag af Evangelia Tzampazi, MEP fra Thessaloniki. Da lejren fandt sted samtidig med en parlamentssamling i Strasbourg, overværede deltagerne Tzampazis foredrag på video. Efter foredraget mødtes Tzampazis assistent, Sevi Moschou, personligt med lærerne og de studerende for at dele sine erfaringer med arbejdet i EU parlamentet med dem.

Efter præsentationerne og spørgsmålene, gik eleverne i grupper for her at arbejde med rollespillet for, som repræsentanter for Rådet for Den Europæiske Union og for de politiske grupperinger, at gennemføre deres helt egne samlinger som EU parlamenter. Som udgangspunkt for diskussionerne i grupperne modtog de alle et forslag fra EU kommissionen. Det var en stor udfordring og krævede stor fantasi, med det var også sjovt fordi det gav eleverne en god fornemmelse af hvordan det føles at befinde sig i et multinationalt, multikulturelt og flersproget miljø og her diskutere vigtige emner – som man selvfølgelig afslutningsvis måtte nå til enighed omkring!

Det var en fantastisk førstegangsintroduktion til EU parlamentet, EU kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union for størstedelen af deltagerne. Måske vil de en dag gennemføre dette rollespil i praksis! De fik i høj grad nogle praktiske erfaringer som fremmer deres forståelse for vigtigheden af at afgive sin stemme ved dette års EU valg.

Yderligere oplysninger

13/05/2009 af: Christina Crawley